Snefnug

Sne, kulde eller vinter, og i bred forstand alt frossent. Ved en vejrmelding betyder den sne eller frost; ved et billede fra skibakken eller en snedækket gade mærker den blot scenen. Op mod december bliver den pynt, sammen med 🎄 og 🎁 i hilsner, reklamer og brugernavne, uden at nogen påstår, at det sner.

Billedet er en stiliseret snekrystal: seks arme fra et centrum, ofte med små grene, hvid eller lyseblå. Uden for telefonen betyder samme form kulde overalt: køletilstanden på airconditionens fjernbetjening og i bilen, glatførelampen på instrumentbrættet, fryseren og frostvarer. Nogle gange bruges emojien sådan: “tænd for ❄️” om aircondition, “læg det i ❄️” om fryseren.

Tegnet begyndte som trykkeriornament. Det ligger i Unicode-blokken Dingbats, en samling prydfigurer fra skrifttypen Zapf Dingbats, ved siden af to søskendefnug ❅ og ❆, der aldrig blev emojier.

Hvad mener den, der sender ❄️?

Som regel en melding eller en stemning: det sner, det er koldt, det er vinter. “❄️❄️❄️ første sne!” er begejstring; “-10 i dag ❄️” er vejrbrok; “god jul ❄️” er festlig varme. Emojien siger ingen temperatur; det gør ordene. Flere i træk betyder mere sne, mere kulde eller bare en pænere række.

Det eneste at holde øje med er det engelske skældsord. Siden midten af 2010’erne kaldes den, der anses for sart og let krænket, især i politiske debatter for “snowflake”, og “special snowflake” håner den, der tror sig unik. I engelsksprogede kommentarer kan emojien erstatte ordet i et sarkastisk svar, nær “triggered” eller “offended”. Uden den slags ord er ❄️ bare vejr.

Hvorfor har et snefnug seks arme?

Fordi is krystalliserer i et sekskantet gitter med arme i 60 graders vinkel. En snekrystal dannes, når vanddamp i en sky fryser direkte på et støvkorn. Vandmolekylerne bindes i sekskantede ringe, og formen gentages, mens krystallen vokser. Hver arm møder samme temperatur og fugt i samme øjeblik, så de seks ligner hinanden; forskellige krystaller møder forskellige forhold, så de er så forskellige. Ikke alle er forgrenede stjerner: de vokser også som plader, nåle og søjler.

Astronomen Johannes Kepler spurgte i 1611 i et lille skrift, hvorfor sne er sekskantet, længe før man kendte molekyler. Det, der lander på ærmet, er ofte flere sammenklæbede krystaller, selve fnugget; emojien viser krystallen.