Kolon i fuld bredde

Det viser, at den næste tekst forklarer eller udfylder frasen før tegnet.

I kinesisk tekst står kolon efter et udsagn, et taleverbum, en etiket eller en overskrift før en forklaring, et citat eller en liste. På japansk adskiller det et punkt fra dets detaljer, for eksempel i en adresse eller et klokkeslæt. I begge tilfælde markerer det struktur, ikke følelser.

En japansk tekst trykt med latinske bogstaver i 1591 viser et forsøg med europæisk tegnsætning for læsere, der ikke kendte japansk skrift. Tegnsætning blev mere udbredt på japansk i Meiji-perioden (1868–1912). Traditionelle kinesiske tryk havde generelt kun lidt moderne tegnsætning frem til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor tegn som kolon blev en del af standardskrevet kinesisk. Den præcise form i fuld bredde kom senere som en typografisk og kodet form.

Hvorfor er ： bredere end :?

Bredden passer til tekst med hele celler; funktionen er den samme.

I østasiatiske tekstlayout optager mange tegn en hel firkantet celle. Det brede kolon passer til gitteret og bevarer afstanden i tekst med blandede bredder og ældre kodninger. Det er et layoutvalg, ikke en ny betydning.

Kinesisk typografi placerer også prikkerne forskelligt fra region til region. På det kinesiske fastland står de ofte tæt på tekstens kant; i Taiwan og Hongkong centreres pausetegn ofte i cellen. De læses stadig som kolon.

Hvordan skriver jeg ：?

Vælg tegnsætning i fuld bredde i din indtastningsmetode.

Japanske indtastningsmetoder tilbyder valg mellem fuld bredde (zenkaku) og halv bredde. Metoder til traditionelt kinesisk kan have en breddeindstilling eller en symbolmenu. Tasten eller menuen afhænger af metoden.

I en sætning, der ellers er på dansk, skal du skifte til direkte indtastning eller halv bredde og bruge :. Et enkelt ： ligner som regel en breddefejl eller indsat CJK-tegnsætning, ikke en betoning.